Skibshunden

Hun stod der på kajen og vinked' farvel
Hvorhen jeg sku' fare det vidste jeg selv
Men skibet sku' sejle langt bort imod nord
Med mig og min skødehund om bord, men stormen den kom
Den rev mig over bord, der tænkte jeg straks på min mor
Men når nøden er størst der er hjælpen på vej
Min skødehund den reddede mig, den tog mig i kraven og bar mig i land
Jeg er vel en lykkelig mand
Og når jeg med mor går til strandbredden ned
Der tænker vi straks på den hund som redded mit liv
Mens på havet jeg for, så jeg atter ku' gense min mor
Men stormen den kom, den rev mig over bord
Da tænkte jeg straks på min mor, men når nøden er størst
Så er hjælpen på vej, den reddede mig
Den tog mig i kraven og bar mig i land, jeg er vel en lykkelig mand