Da Jeg Mødte Dig

Det var dengang jeg var så pløret
at jeg hældte fadøl ud af øret.
Min næse var lilla og porøs
og fluer faldt til jorden når jeg nøs
da jeg mødte dig

Min bevidsthed var næsten helt forkullet.
mine øjne slæbte hen ad gulvet.
Havde mest kontakt til mine sko
som oftere var fire end to
da jeg mødte dig

Mine ord var lallen og stammen.
Jeg ku dårligt holde mine læber sammen.
min tunge var en åre uden båd
viklet ind i en lang tabt tråd
da jeg mødte dig

Men en dag fik jeg sanserne tilbage:
Jeg ku høre, føle, se og smage.
Fik gjort hovedrent i min forstand,
blev igen en levende mand
da jeg mødte dig

Nu gled tågerne bort fra mine øjne.
Alle ting stod skarpe og nøgne.
Jeg vågnede til et maridt
efter lang tids ophold i sprit
da jeg mødte dig

Som om alting gjaldt om at forhindre
den mindste livslyst i at overvintre.
Det var mode at gøre stor fortræd,
de onde lo imens de gode græd
da jeg mødte dig.

Man bekæmpede nælder med tidsler,
holdt på skift hinanden som gidsler.
Alle rakkede hinanden ned
rakke opvar der ikke no'et der hed
da jeg mødte dig

Og jeg bad: Åh, lad mig igen forskrumpe!
Lad min lever og hjerne bare skrumpe!
Tak for alt! Nu vil jeg synke ned
i min trygge omtågethed! -
da jeg mødte dig

Lad mig drukne i alkoholens bølger
med samt alt hvad er derfra følger,
for så snart jeg viser mig på land
blir jeg bare en tømmermand -
da jeg mødte dig

Men du tog mig om hjertet og kinden
så jeg opgave min forsvinden.
Du holdte mig så fast med dit blik
at jeg blev herre over min panik
da jeg mødte dig

Og det solgyldne skær om din pande
holdt mig siden oven visse vande.
At kun solen kan slukke min tørst
det ved jeg nu, men indså det først
da jeg mødte dig